Bansko

Bansko er et meget trendy og moderne skirejsemål, der byder på lidt af hvert. Der er altid garanti for skiløb på de sidste 7 km af den længste pist, da stedet er forsynet med ikke mindre end 40 snekanoner og 12 pistemaskiner, der nok skal sørge for at der er masser af kunstsne på pistene, hvis der ikke allerede fra naturens side er et snedækket ski-terræn.

De nederste 7 km er belyst om aftenen. Skiferieområdet er helt med fremme med henblik på deres nymoderne liftsystemer – 14 lifter ialt med en liftkapacitet på 10000 personer per time – og der køres efter SKIdata’s trådløse liftkortsystem, som allerede findes i mange andre områder også.

Der findes ialt 16 piste, fordelt på 4 stk. blå piste, 11 stk. røde piste og 1 stk. sorte piste. Dette gør at området måske specielt appellerer til let øvede og øvede skiløbere. Den længste pist går fra fra toppen af skiområdet og ned til bunden af goldolbanen, og den er ialt 16 km lang – her er noget for den adventure-søgende skiløber. Som skrevet er de sidste 7 km af denne pist udstyret med snekanoner og belysning når mærket falder på.