Skiudstyr

Når man skal ud og stå på ski, kræver det en del udstyr. Man skal være i besiddelse af blandt andet ski, eller snowboard, og støvler – den optimale støvle afhænger af hvilken tendens man har. Det samme gælder ski eller board.

Der findes et meget bredt udvalg, alt efter om man for eksempel er mest til alpint løb, langrend eller snowboarding. Hertil kommer valget af stave, alpin- eller langrendsstave. En god investering er en hjelm. Er uheldet ude og man falder uheldigt, kan en hjelm gøre forskellen for om det ’bare’ er en bule, eller om hovedet virkelig tager skade. Forebyggelse frem for helbredelse er et godt motto, men mht. lemlæstelse af hjernen er der oftest ikke store chancer for helbredelse.

Om man vælger at købe sine egne ski eller sit eget snowboard, er helt op til den enkelte – tager man ofte på skiferie, eller tager man på en skitur, der varer i en længere periode, kan det være en god ide at have sit eget udstyr, men rent økonomisk set vælger mange at leje på skisportsstedet. Køber man sit eget udstyr, skal man huske, at bindinger ikke altid er inkluderet i ski-/board prisen, og man skal også sørge for at have voks og andet tilbehør til at vedligeholde dem med.